|
Udbud af reklamebureauydelser
1. IndledningElsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Elsparefondens opgave er at fremme elbesparelser og sikre en mere effektiv anvendelse af el i private husstande og den offentlige sektor. Der kan læses mere om Elsparefonden på www.elsparefonden.dk, hvorfra Elsparefondens handlingsplan også kan downloades. Elsparefonden anvender reklamebureauer i forbindelse med markedsføring, kampagner m.v. Elsparefonden afholder derfor en udbudsforretning med henblik på at indgå rammeaftaler inden for reklamebureauydelser. Aftaleperioden er på 2 år med option på at forlænge aftalen i 2 gange 1 år. 2. Beskrivelse af opgavenFor at sikre en fortsat kreativitet på de enkelte ydelser ønsker Elsparefonden at indgå rammeaftaler med 3 – 5 reklamebureauer, der kan varetage fondens reklameopgaver i forbindelse med mediekampagner og generelle informationsaktiviteter i forhold til Elsparefondens segmenter – private husstande og den offentlige sektor. Reklamebureauerne skal som udgangspunkt være full-service bureauer, der blandt andet kan levere følgende ydelser:
Det er ikke et krav at reklamebureauerne skal have kompetencer inden for alle ovennævnte områder, men det skal beskrives hvilke områder reklamebureauet besidder kompetencer inden for, jf. også afsnit 4. 3. UdbudsformUdbuddet foretages som et begrænset udbud i henhold til EU’s udbudsdirektiv. Udbuddet er fremsendt til offentliggørelse i EU-Tidende den 23. april 2009. De virksomheder, der ønsker at komme i betragtning som tilbudsgivere, skal senest den 2. juni 2009 rette henvendelse til IMM, jf. nedenfor. Der vælges 10 virksomheder, der efterfølgende opfordres til at afgive tilbud. Såfremt der er flere egnede ansøgere end de 10, vil der blive valgt på baggrund af udvælgelseskriterierne i punkt 4. Udbudsmaterialet forventes udsendt ultimo juni 2009. Aftalerne træder i kraft 1. januar 2010. Tildeling af ordre i aftaleperioden blandt de valgte leverandører, sker efter iværksættelse af fornyet konkurrence, såkaldte miniudbud, for at sikre en fortsat kreativitet inden for de enkelte opgaver og kampagner. 4. Betingelser for deltagelseAnmodning om deltagelse skal fremsendes skriftligt i tre eksemplarer i papirudgave (årsregnskaber dog kun i et eksemplar) i formatet A4 eller foldbart til dette format og et elektronisk eksemplar i Microsoft eller dertil kompatibelt format. Anmodningen skal indeholde nedennævnte dokumentation. For øvrige krav og oplysninger henvises til udbudsbekendtgørelsen i fuldstændig version.
Erklæringerne kan hentes på www.imm.dk/tro_og_love.htm
Ved konsortier skal ovenstående oplyses af alle konsortiets parter. Deltagerne i konsortiet hæfter solidarisk. Der skal angives en kontaktperson for konsortiet. 5. KontaktoplysningerAlle henvendelser og/eller spørgsmål bedes rettet til: IMM, merkantile og juridiske rådgivere Ndr. Strandvej 119E 3150 Hellebæk
Fax 49 70 79 99
|

